TAKE AMAY – kunstneriske hjem på frederiksberg
Skrevet af Nina Bjørk Eliasson og Katja Serber

Store integrationsdag. Men hyggen må ikke spoleres – ud med et brændt flag. Censur – stor ståhej over denne vanhelligelse af ytringsfriheden. Udelukket fra udstillingen kommer den irakiske kunstner Mahmoud Alibadis værk i alle medierne.

Inde på udstillingen – i al ubemærkethed fra medierne – er der hundrede andre flag fra samtlige nationer i verden. De hænger i små poser på et stativ. De glade udstillingsgæster snupper et, to tre – indtil de får at vide at det er et kunstværk af Morten Sørensen de er ved at nedbryde. Prinsesse Mary dufter sødligt på et billede fremstillet af lakrids af malayseren Amir Zainorin. Malene Nors Tardrups værk Replacement Migration – Portraits from the 21st Century er en fotografisk serie der portrætterer en række europæere bosat i den arabiske verden, samt folk fra Mellemøsten der har slået sig ned i Europa. Alle de medvirkende er opvoksede i deres fødeland og har således deres kulturelle baggrund med i bagagen. Værkerne stiller en række grundlæggende spørgsmål til kulturel udveksling og identiteter under forandring: Hvad er hjem? Hvordan sker den kulturelle transformation, der finder sted under en flytning? Hvor meget af den gamle identitet må skiftes ud, og hvor meget beholdes. Et maleri på udstillingen af Faranak Sohi fra Irak viser hvordan vi finder venner på Facebook. Finder vi hinanden på integrationsdagen?

Festsalen på Frederiksberg Rådhus er omdannet til 5 private stuer adskilt af tapeserede vægge der er med til at agerer som kulisser for kunstværkerne af 30 billedkunstnere og værkoplæsninger af digtere og forfattere fra i alt ca. 25 lande. Frederiksberg Kommune har møbler til denne sal men de kommer kun frem hvis dronningen kommer på besøg. I stedet har Røde Kors udlånt møbler så det blev muligt at integrere festsalen med udstilling og oplæsninger. Ude i den store hall er der en kæmpe scene med store dansegrupper og et hav af boder. Det er forsøgt i festsalen at vende dagen lidt på hovedet og kontrasten til den meget hurtige og lidt cirkusagtige karakter mærkes. Folk slår sig ned, drikker kaffe, og spiser integreret samosa og kage, læser avis, tager sig en lur, spiller videospil, kigger på billeder eller samles omkring oplæsninger.

Men kunstnerne ønsker ikke kun at det skal handle om hygge og går man på opdagelse finder man både i værkerne og oplæsningerne forskellige fortolkninger af ”integration”. På sofabordene er der duge medbragt af kunstnerne. Marina Testa Pedersen fra Argentina har med sig en 200 år gammel håndlavet dug hæklet af hendes oldemor. Den islandske kunstner Gudrun Audunsdóttir har på sit billede malet sin mors kjole hvor en mørk inderside flyder sammen med en mørk baggrund. Hashil Seif Hashils digt Zanzibar der blev læst op af ham selv og to andre på henholdsvis engelsk, swahili og dansk – handler om hjemve. En indvandrers rødder kan ikke rives op med rode, så forsvinder dele af ens identitet. Fortid og nutid samt begge tilhørslande må integreres og accepteres, hvis indvandrere skal kunne forblive hele mennesker og frygten for det fremmede – som kan ses i Elina Cullens værk Hr. og Frue Dk ”dansk tilstand anno 2009” – kan høre op. Førstehåndskendskab til flere kulturer bliver da en gave.

Svenskeren Olof Olsson har under sin oplæsning af et H. C. Andersen eventyr fået en dansklærer til at sidde ved siden af sig, der uafbrudt afbryder ham og retter hans udtale. Jan Bäcklund der også er svensker har selv lavet en kryds og tværs på polsk, der formentlig kan forstås af polakker. Argentineren Marina Testa Pedersen læser op en ny version af digtet Había una vez una Nana. I denne version er sproget i den spanske og danske udgave flettet sammen. Kurderen Adil Erdem trænger tydeligt igennem larm fra hallen da han læser op fra sin nye digtsamling Digte til Kønenhavn. Franskmanden Al Messon og tyrkeren Tuncay Demir viser på forskellig abstrakte måder henholdsvis splittethed og mangfoldighed der er blevet mudret sammen. På en video af YNKB fortæller palæstinensere om overgreb fra israelerne. Tove Haraldsted læser alene op fra det ellers flerstemmige digt Aftendage, der tager afsæt i en af byens brokvarterer, men også i avis-nyhederne lige omkring et uspecificeret nytår. Milena Rudez læser op fra sin digtsamling Den blinde rejsende fra Sarajevo og Bag glasset.

”Hr. og Frue Dk” kigger på os ud af et vindue, eller er det fjernsynet. Uden på deres kukkasse er der klæbet avisudklip om danske fordomme. Værket er af argentineren Elina Cullen. Det vækker panderynken og fornøjelse på skift. Maria Wandel pajer med sit maleri Slettehage Fyr på noget danskhed der ser tomt og fravendt ud. Thomas Lagerman Lundme oplæser et endnu uudgivet digt Hvorfor har et samfund brug for fugle. Et maleri af den serbiske Ana Pavlovic Jensen – et åbent køleskab – viser velintegrerede madvarer fra forskellige lande.